Årets første kampe sparkes i gang
Denne uge markerer starten på de første kampe i det nye år for flere af klubbens hold.
Vores andensenior spiller første kamp i den nye halvsæson i serie 2, når Kevin Juhl Jensens tropper lørdag drager til Amager for at møde Kastrup. Se kampinformationer her.
Drengene skal følge op på en flot sidste efterårssæson, hvor den første sæson i serie 2 blev prydet med en flot tredjeplads. Dette er den højeste placering som klubbens andenhold nogensinde har opnået.
Klubbens lukkede tredjesenior skal også i kamp i serie 2, når Albert Bisgaard og resten af holdet tager mod KFUM hjemme i Valby Idrætspark. Se kampinformationer her.
Førstesenior var allerede i spil i lørdags mod Østerebro IF, som resulterede i 1-1 i Fælledparken. Derudover spiller klubbens nyeste seniorhold første kamp næste om point næste onsdag, som ligeledes finder sted i Fælledparken, hvor modstanderen hedder Skjold. Selvsamme onsdag tager et andet af klubbens nye bekendtskaber, nemlig kvindesenior, ligeledes hul på sæsonen, når de hjemme tager i mod Copenhagen Celtic.
Old Boys-holdet skal på samme vis som herrernes fjerdesenior og kvindesenior i spil næste uge for første gang i år, når de mandag tager mod GVI på hjemmebane. Herudover lader klubbens ældste medlemmer på +60M deres sæsonstart vente lidt på sig, da vi skal hen til torsdag 24. april for at finde deres første kamp, som finder std på Tårnby Stadion mod AB Tårnby.