Referat – Generalforsamling 2025

2025-02-20

Årets generalforsamling tog sted onsdag 19. februar 2025, og herunder følger referaten heraf.

Formand, Kevin Juhl Jensen, byder velkommen til generalforsamling

1. Mario Wolfsberg vælges som dirigent
Dirigenten ennemgår dagsordenen og sikrer sig, at indkaldelse til generalforsamling er sket rettidigt.

2. Formanden aflægger årsberetning med særligt fokus på den sportslige, økonomiske og sociale udvikling i klubben
Årsberetningen godkendes enstemmigt.

3. Kassereren, René "Kage" Jensen, fremlægger det reviderede regnskab for 2024
Regnskabet godkendes enstemmigt.

4. Kassereren fremlægger budgettet for 2025
Budgettet godkendes enstemmigt.

5. Gennemgang af indkomne forslag
Bestyrelsen har fremsat forslag til følgende vedtægtsændringer, som formanden uddyber og begrunder; § 4 vedrørende ekstraordinær generelforsamling.
§ 4.11.2 – Nuværende ordlyd: "Bestyrelsen er forpligtet til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 2/3 af de stemmeberettigede medlemmer, samlet, fremsætter skriftlig begæring herom overfor bestyrelsen med opgivelse af dagsorden‟. Forslag til fremadrettet ordlyd: "Bestyrelsen er forpligtet til at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, når mindst 30 stemmeberettigede medlemmer, hvoraf mindst 20 af disse medlemmer skal give fremmøde på den ekstraordinære generalforsamling, fremsætter skriftlig begæring herom overfor bestyrelsen med opgivelse af dagsorden‟.
§ 4.11.3 – Nuværende ordlyd: "Indkaldelse skal i så fald ske senest 8 dage efter begæringens fremkomst til bestyrelsen‟. Forslag til fremadrettet ordlyd: "Ekstraordinær generalforsamling skal afholdes senest 4 uger efter at skriftlig begæring er modtaget. Indkaldelse skal ske med mindst to ugers varsel. Reglerne om indkaldelsesmåde og generalforsamlingens gennemførelse gælder i øvrigt på samme vis som for ordinær generalforsamling. Vedtægtsændringer vedtages enstemmigt.

6. Valg af bestyrelse
Valg af næstformand. Flemming Gertsen genopstiller og vælges ind for en 2-årig periode.
Valg af kasserer: Rene "Kage" Jensen genopstiller og vælges ind for en 2-årig periode.
Valg af sekretær: Patrick Keller udtræder af bestyrelsen i sin igangværende valgperiode. Kamilla Jensen stiller op vælges ind for en 1-årig periode.
Valg af bestyrelsesmedlem: Lasse Fjordbak genopstiller og vælges ind for en 2-årig periode.
Valg af revisor: Rene "Gorba" Jensen genopstiller og vælges ind for en 2-årig periode.
Valg af revisorsuppleant: Mikkel Brodersen genopstiller og vælges ind for en 1-årig periode.

7. Eventuelt
Bemærkninger i forhold til hjemmeside
Banefordeling
Skriftlig information i klubhuset i nyindsat ramme bag baren / mulighed for opsætning af kalender

Generalforsamling afsluttes af dirigenten, som takker for god ro og orden.